Deutsh

Hjemmeside for foreningen: Maarup Kirkes Venner

Info om Lønstrup

Info om Maarup Kirke

Foreningen Marup Kirkes Venner

Bevaring af Kirken

Mere information

Sidste nyt

Maarup Kirke







Ensom ligger Maarup kirke nær ved hav og klit

hvor dens skæve mure lyser solbeskinnet hvidt

Nu forladt - kasseret - bidt af tidens strenge tand

overgivet til sin skæbne midt i klittens skønne land.


Maarup kirke er opført noget ind i det 13. århundrede og er en af de 10 romanske landsbykirker af tegl der findes i Vendsyssel. De øvrige er Hæstrup, Mygdal, Bindslev, Tolne, Elling, Flade, Understed, Albæk og Ørum.

Desuden er de to købstadskirker Sct. Catharina og Sct. Hans i Hjørring samt klosterkirkerne i Børglum og Dronninglund bygget i tegl, altså i alt 14, der ligger spredt mellem kvaderstenskirkerne i en bred stribe tværs over landet fra Lønstrup til Frederikshavn og ned langs Kattegat. På Maarup kirke er teglstenene blandet med strandsten.

Ud fra arkæologiske udgravninger foretaget ved ombygning af kirker, har man kunnet rekonstruere sig til, hvordan en romansk landsbykirke kan have set ud - måske også Maarup?

Døbefonten anbragt på et podie - 40 til 45 cm højt, hvorved fonten kom i øjenhøjde for menigheden - har været skibets samlende midtpunkt. Med denne placering er fontens udsmykning kommet til sin ret. Fontene var ofte bemalede i stærke farver.

Der har måske været 4 altre - foruden højalteret, der i dag er det eneste bevarede, har der i koråbningen stået et lægmandsalter, og i eller ved korvæggen på begge sider af buen har der også været et lægmandsalter.

Langs begge langvægge i skibet var der murede bænke - 30 til 40 cm høje og meget smalle - med plads til ca. 50 mennesker.

I skibets vestende var der en forhøjning beregnet til stormænd og evt. kirkeejere - her var ligeledes murede bænke, dog bredere en bænkene langs væggene. Koret var forbeholdt de gejstlige.

Da kirken blev opført var verdenshjørnerne symbolske - i vest og nord herskede mørkets onde dæmoner, mens syd var den sejrende lysets Kristi side. Kirkerne placeredes derfor med længdeakse øst-vest.

Våbenhuset er bygget til omkring år 1600.

Døren til kirken var indgangen til kirkelivet, og dåben indgangen til kristenlivet, derfor findes ofte grænsedragende tegn og skræmmebilleder på døbefontene, såsom tovsnoninger, flettede bånd, kors og andre symboler.

På Maarupfonten, romansk granitfont, findes planteornamentik. Akuntusblade hugget i et fladt relief, symmetrisk udgående fra en fælles tvedelt stængel.

Fonten blev i 1928 flyttet til Lønstrup kirke, hvor den står i dag.

Figurerne fra den oprindelige altertavle forestiller Jomfru Maria med Jesusbarnet og hendes mor Sct. Anna.

Sagnet nævner Joachim som Sct. Annas mand. De var gift i 20 år før Anna fødte sit barn Maria. Sct. Anna blev derfor som helgeninde tilbedt som hjælperske for fødende kvinder.

Altertavlen siges at stamme fra en spansk sejler, der forliste ud for kirken, men minder dog meget om billedskærerarbejde fra 1500-tallet.

Ved Lønstrup kirkes indvielse, blev tavlen flyttet hertil, for igen efter Nationalmuseets henvisning at blive flyttet tilbage til Maarup kirke.

Efter en del hærværk blev figurerne restaureret og i 1991 opsat i Lønstrup kirke.

Prædikestolen fra 1600 tallet blev for 5 år siden restaureret på Nationalmuseet.

Kirkeskibet blev i 1842 opsat i kirken af den den daværende ejer skudehandler Aksel Rosenkrantz Segelcke.

Skibet, en model af en Sauerbrig - 70 cm lang og mastehøjde ca. 60 cm, blev omkring 1970 stjålet, og først 10 år senere dukkede det op igen, da det blev indleveret til restaurering hos Arnold Sørensen i Skagen.

Skibet findes i dag på Vendsyssel Historiske Museum, og mon ikke det en dag finder vej til Lønstrup kirke, som alterfigurer og døbefont har gjort det.

Der har på et tidspunkt været et tårn, som efter en frygtelig sandstorms hærgen på egnen, skulle være nedrevet. Det kan evt. have været samtidig med ombygningen af kirkens sydside i 1787.

Inde i kirken, kan endnu mod vest ses aftegning af tårnbuen.

På kirkens nordside er lisener - en halv stens fremspringende murpiller - der ender i rundbuefrisener. Buernes nedhængende spidser afsluttes af dyrehoveder.

Rundbuefrisenen er teglstensarkitekturens yndlingsdekoration, så at sige dens kendetegn.

Den sidste kistebegravelse på kirkegården var i 1961. Siden er nedsat, en del urner - senest 1994 -i familiegravsteder.

I 30- og 40-erne var der flere ansøgninger om overflytning af gravsteder til Lønstrup kirkegård, og en del blev imødekommet.

På Lønstrup kirkegård, ses gravstene med påførte årstal fra nedlagte gravsteder på Maarup kirkegård.

Klokkestabelen bærer en klokke fra 1537. Den er lavet af Lars Klokkestøber og bærer teksten: "Hjælp Jesus, Maria og Josef".

Skibsankeret stammer fra den engelske fregat "The Crescent", der undervejs til Gøteborg med forsyninger til den engelske flåde strandede ud for Maarup i december 1808.

226 døde og det menes at 33 er  begravet i en fællesgrav på Maarup kirkegård. 7 officerer og 55 søfolk overlevede.

I 1895 opsatte det engelske Marineministerium en mindetavle i Maarup kirke over 3 forliste skibe. Det var foruden "The Crescent", skibene "St. George" og "Defence", som forliste længere nede langs vestkysten nogle år senere.


To the memory of

the Officers and men who

perished on the occasion of

the wreck, on this coast

of

His Britannic Majesty's Ships

"Crescent", 36 guns, on the 6th December 1808

and

"St. George", 98 guns, and "Defence",

74 guns, on the 24th December 1811

Many of whom were interred

in this Churchyard.

This tablet

is inscribed by the British Admiralty

in the year 1895.

Når alle 3 nævnes, skyldes det at man på opsætningstidspunktet var i tvivl om hvilket skib, der var forlist ud for Maarup.

En rapport fra krigsåret 1808 bekræfter i 1896 at det var "The Crescent".

Mindetavlen findes i dag i Lønstrup kirke.

I tidens løb er bjerget mange genstande fra fregatten. Disse opbevares på Bangsbomuseet i Frederikshavn.

Ankeret blev i 1940 bjerget af vragfisker Sigurd Damgård, og en af Lønstrups trofaste badegæster grosserer Carl P. Amandus Jensen bekostede opsætningen ved kirken.

Historisk Samfund for Hjørring Amt satte i 1935 en mindesten på fællesgraven.

Stenvarden ved parkeringspladsen er rejst til minde om Christian den Niendes besøg i Lønstrup i 1871.

Han var på besøg i landsdelen i forbindelse med indvielsen af jernbanen Nørresundby - Frederikshavn.

Under besøget i Lønstrup spiste han frokost ved Maarup kirke, og hvor teltet til de fornemme gæster blev rejst, sattes denne sten.

På grund af skræntens nedbrydning, er den flyttet flere gange. Da man i 1984 besluttede at flytte den til parkeringspladsen var der 64 m fra kirkediget til varden og 3 m til skrænten.

Sidst i 1870erne bad sognepræst Peter Chr. Zahle (senere folketingsmand) kirkejeren A.R. Segelcke, om at opføre en ny kirke i Lønstrup, da Maarup med sine 80 siddepladser var for lille og lå i et ubebygget hjørne af sognet.

Segelcke dør i 1881, og en søn overtager kirken, for siden af sælge den til menigheden i 1913 for 1284 kr og 25 øre.

Allerede inden den tid er man begyndt at samle ind til en ny kirke og i 1918 indsendes en ansøgning om lov til at sælge blytaget på Maarup kirke. Med de daværende priser kunne det have givet så mange penge, at man uden statens hjælp kunne have bygget en kirke i Lønstrup.

Ansøgningen blev imidlertid efter indstilling fra kgl. bygningsinspektør Hack Kampmann afslået: "da den virker så smukt i landskabet og har stor kulturhistorisk værdi".

Arbejdet for den ny kirke forsætter og i 1928 indvies Lønstrup kirke.

Maarup kirke blev samme år et fredet mindesmærke, som hørte under Nationalmuseet indtil 1989, hvor den blev overtaget Natur- og Skovstyrelsen.

I årenes løb har der i kirken været enkelte gudstjenester om sommeren, og flere par med tilknytning til egnen er viet her.

Om sommerens afholdes koncerter i kirken. Den første koncert, blev på foranledning af nu afdøde kunstmaler MaMargrethe Loerges, afholdt i 1972.

Foreningen Maarup Kirkes Venner holder året rundt møder i kirken, hvor der fortælles om kirkens og egnens historie.

Fra 1. juni til 1. september er kirken åben. I vintermånederne kan nøglen mod et depositum lånes på Lønstrup turistkontor, og Maarup Kirkes Venner åbne døren nogle timer hver weekend.

Skal naturen gå sin gang, - skal kirken flyttes ind i landet - eller skal den styrte i havet? I dag er der ca. 15 m fra kirkegårdsdiget til skrænten, i 1793 var der 450m.

Ikke bare lokalt men også langt ud over landets grænser støttes tanken om en kystsikring ud for Maarup, så vi kan bevare denne kirke, der som det udtaltes i 1918, af kgl. Bygningsinspektør Hack Kampmann, og i 1930erne af direktøren for Nationalmuseet Mackeprang:

"virker så smukt i landskabet og har så stor kulturhistorisk værdi, at den aldrig må flyttes"

Rigsantikvar Olaf Olsen: Nationalmuseet ser gerne en kystsikring iværksat og glæder sig, hvis bestræbelserne for at bevare Maarup Kirke krones med held". (juni 1994)

Hvis Maarup kirke skal bevares for eftertiden er det nu, der skal der sættes ind - ellers er det måske for sent. Mange arbejder for sagen, så vi håber det lykkes.

14. juli 1993 stiftedes støtteforeningen "Maarup Kirkes Venner", hvis formål er: at støtte arbejdet for at Maarup kirke sikres for eftertiden på det sted, hvor kirken blev bygget i det 13. årh., at støtte bestræbelserne på at bevare omgivelserne intakte, samt at udbrede kendskabet til de kulturelle og historiske værdier, der knytter sig til stedet.








Forsidefoto: Hans Genath. Digt: Margrethe Loerges. Øvrige fotos: Lokalhistorisk forening for Lønstrup og Omegn.

Kilder: Årbøger for Nordisk oldkyndighed og historie, Vendsyssel Årbøger, Skalk, Landskab og bebyggelse i Vendsyssel m. fl.

Tekst: Lokalhistorisk forening for Lønstrup og Omegn 4. udg. jan. 95/Tove MarquardsenTop